Danmark er faktisk fuld af naturoplevelser! Takket være Danmarks naturfredningsforening, Aage V. Jensens fonde og politiske initiativer gennem årene har vi i Danmark gode muligheder for at opleve den natur vi har, se dyr og tage på safari.
Dansk safari – vilde naturoplevelser!
Danmark har tre nationalparker og endnu flere i støbeskeen. Der er en tendens til at iv i de kommende år for at se langt flere store sammenhængende naturområder som eksempelvis Nationalpark Thy er et eksempel på.
Derudover findes der gode initiativer som “Skandinavisk Dyrepark” der også kan tilbyde en god blanding af natur og zoo, hvor man kan opleve dyrene på store åbne arealer.
Nationalpark Thy
Nationalpark Thy er Danmarks største og dækker et areal på 244km2. Landskabet er råt og domineret af klitter, klitheder, kyst, strandenge, klitplantager og Danmarks reneste søer.
I Nationalpark Thy kan man booke flerdages safariture, hvor man både sover i naturen, laver mad over bål og oplever naturen helt tæt på. Undervejs vil der være observationer af fugle og dyreliv.
Kronhjortene er den helt store attraktion når det kommer til dyreliv. Thy har en stærk bestand af kronhjorte og de nøgne klitheder gør at man ofte kan overskue et stort område og måske få en flok hjorte i kikkerten. Kronhjortesafarien foregår om aftenen og gennemføres i efteråret fra 25. august til 10. oktober.
Nationalpark Vadehavet
Vadehavet er særligt naturområde der også har UNESCO beskyttelse (dog ikke den danske del, pga. lokal modstand). Det særlige ved vadehavet er netop de store arealer med lavt vand og den store tidevandsforskel som blotlægger store sandbanker ved ebbe og skyller henover alt sand med flere meters dybde ved flod. Tidevandet skaber liv til især østers og til de mange vadefugle der finder føde i vandkanten – men det næringsrige og strømfyldte vand giver også gode vækstmuligheder for en masse fisk. Fladfisk især.
Vadehavet er kendt for sine mange sæler. Både gråsæler, der kan bliver op til 300kg! og spættede sæler. De hviler på sandbankerne og kan ses under de mange sælsafarier der afholdes i området.
Bæversafari i Nordjylland og Nordsjælland
I 1999 blev der udsat 18 bævere i Klosterheden, Flynder å i Nordjylland. De er faldt godt til og er blevet til endnu flere og det er nu muligt at se bævere flere steder i området hvor de efterhånden har spredt sig udover et stort område. Sidenhen har man udsat bævere i Nordsjælland i området omkring Arresø. Bæverne trives og der har kun været få konflikter i forbindelse med at de har oversvømmede nogle villahaver med deres dæmninger. Der er dog nogle lokale både i Nordjylland og Nordsjælland der ikke har budt bæveren velkommen med åbne arme af frygt for deres påvirkning af den eksisterende natur. På den anden side er det netop bæverens påvirkning af naturen, med fældede træer og bæverdamme som er det helt store argument for at de blev indført oprindeligt. Bæverdamene skaber små oaser af liv med padder, guldsmede, isfugle og fisk – og byder på en variation i et rindende vandløb.
Bævere i Gudenåen
Der er kommet nye kræfter på banen for også at udsætte bævere området ved Omme å (et tilløb til Skjernå). Omme Å var også på tale tilbage i 1999 som et oplagt udsætningssted. (rapport fra naturstyrelsen) og lokalt ønsker man ikke at vente på den naturlige indvandring der sandsynligvis vil ske fra Nordjylland i løbet af måske 30-40 år. Initiativet har lavet en Facebookside hvor de arbejder for sagen. Ønsker du at komme på safari for at se bævere så kan du kontakte naturstyrelsen.
Sommerhuse udlejning – midt i naturen
Danmark har virkelig gode muligheder for de naturinteresserede for at få ferier med masser af naturoplevelser. Mange steder udlejes sommerhuse hvor der er hjorte i haverne og på markerne. Men bævere, sæler, kronvildt, vildsvin og marsvin kan også ses fra rigtig mange sommerhusgrunde. Det er vigtigt at man gør et grundigt forarbejde og undersøger hvad det er man vil opleve. Jeg kan anbefale Nordjylland, Christiansø, Nordsjælland, området omkring Silkeborg eller dette sommerhus ved bjerge strand hvis man gerne vil bo i naturskønne sommerhuse. Prisen for en uge er som regel meget rimelig.